Amalie & Sophus Høgsbro

Sønderjyden Sophus Høgsbro (1822-93) blev teolog og prægedes af Grundtvig. Ægteparret var 1850-62 forstandere i hans fødeby på Rødding Højskole. Amalie (1833-93) var den første kvinde i kredsen i Krattet og den første ”højskolemor”. Høgsbro bragte skolen i god gænge, men forlod den til fordel for sit politiske virke og som konsekvens af manglende statsstøtte til institutionen. Han var aktiv politiker fra 1858 med særlig interesse for undervisningsspørgsmål såsom Grundtvigs tanker om sprogfrihed i Sønderjylland og kirkelige anliggender som Valgmenighedsloven. Høgsbro var fra 1887 til sin død formand for Folketinget. Sønnen Svend Høgsbro blev også politiker. Reliefportrætterne og teksten er udført af Hansen Jacobsen. Stenen blev indviet den 23. juni 1907.

  • Produktion: Vejen Kunstmuseum 
  • Foto: Pernille Klemp, Designmuseum Danmark
  • Tekst: Teresa Nielsen, museumsleder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *