Heinrich Nutzhorn

Fra studietiden kendte Heinrich Nutzhorn (1833-1926) og Schrøder hinanden. Nutzhorn kom i 1862 til Rødding Højskole og fulgte med til Askov. Han var en yndet historie- og sanglærer. Han var medstifter af Skibelundforeningen og skrev en sang til det første grundlovsmøde i 1865. 1872 udgav han med Schrøder ”Historiske Sange” med den nationale ånd, der var brug for efter 1864. Han skrev om dansk musikhistorie. Med Bågø fra Testrup og Grönvald-Nielsen fra Vestbirk stod han i 1894 bag ”Sangbog udgivet af Foreninger for Højskoler og Landbrugsskoler” med over 500 sange – flest af Grundtvig. 1900 udgav han og M.T. Bredsdorff ”Melodi­samling til den nye Salmebog”. Nutzhorns akademiske hovedværk var ”Den dansk lutherske Menigheds Salmesang”, 1913-18. Det er uvist, hvem der har udført mindestenen. Verset er Grundtvigs, og lyren hylder højskolens sangmester. Stenen blev indviet den 4. juli 1926.

  • Produktion: Vejen Kunstmuseum 
  • Foto: Pernille Klemp, Designmuseum Danmark
  • Tekst: Teresa Nielsen, museumsleder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *