Thor Lange

Forfatteren, digteren og diplomaten Thor Lange (1851-1915) drog som ung til Rusland, hvor han var lærer og blev gift med adelsdamen Natalia de Protopopoff. Lange havde nær kontakt til det danske kulturliv, og knyttede bånd mellem russisk og dansk litteratur i sine oversættelser og gendigtninger. I samråd med historiker Camillus­ Nyrop (1843-1918) bekostede Lange mindesten på steder af betydning for Danmarkshistorien såsom korsene ved Finderup og Grathe Hede. Lange døde inden grænsepælen blev flyttet, men i 10-året for hans død blev hans mindesten sat i Krattet i aksen bag Magnusstenen. Dens manende bagside spillede K.G. Brøndsted op til i verset under reliefportrættet, der er udført af Hansen Jacobsen. Billedhuggeren har bygget monumentet af usædvanlige sten. Den største krydses af en markant grænse. Hovedstenen er præget af en markant åre, der vækker mindelser om grænsen. Stenen blev indviet den 22. november 1925. 

  • Produktion: Vejen Kunstmuseum 
  • Foto: Pernille Klemp, Designmuseum Danmark
  • Tekst: Teresa Nielsen, museumsleder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *