Referat af generalforsamlingen 2022

Den store genforeningsfest planlagt afholdt 6. juni 2021 blev kort efter generalforsamlingen i 2021 lagt endelig i graven.
I Skibelundforeningen var vi naturligvis ærgerlige over, at den store fest blev aflyst, og at vi ikke kunne markere hverken genforeningen eller grundlovsdagen.
I stedet besluttede Vejen Kommunes Økonomiudvalg, at markere grænseflytningen for 101 år siden den 15. juni 2021 ved et mindre arrangement i Skibelund Krat for inviterede gæster, bl.a. repræsentanter for Skibelundforeningen.

I 2020 skulle dronning Margrethe have været på den rundtur i Sønderjylland, som Christian d. 10. tog i1920, og hvor hun ville besøge alle kommunerne.
I den anledning skulle dronningen have deltaget i den store folkefest i Krattet, der som bekendt blev aflyst.

Et dronningebesøg på Grønland blev udskudt og gennemført senere på sommeren.
Til gengæld valgte Hendes Majestæt dronning Margrethe at komme forbi for at markere genforeningen med et arrangement på Askov Højskole og Skibelund Krat den 6. august.
Med borgmester Egon Fræhr i spidsen blev der i hast gjort klar til arrangementet.
Det blev en sand festdag. Dronningen havde sommervejret med sig, 25 grader i skyggen. Flere drenge fra Vejen Garden dejsede på stribe for Daisy, der med Teresa Nielsen, Vejen Kunstmuseum som guide blev vist alle mindestenene om de mænd og kvinder, som i sin tid kæmpede for danskheden og Genforeningen.

9. september indbød Vejen Kommune og Skibelundforeningen til den officielle indvielse af det renoverede og moderniserede Skibelund Krat.
Som I husker var krattet et stolt og vigtigt mødested for dansksindede nord og syd for Kongeåen, men efterhånden som tiden gik, lidt medtaget af tidens tand.
Derfor har bestyrelsens arbejde med at få revitaliseret Skibelund Krat sammen med især den store donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond og et særdeles godt samarbejde med Vejen Kommune og Ulla Lunn fra Fonden givet stedet fornyet kraft.


Det blev markeret med bl.a. tale af direktør Mads Lebech fra Fonden, viceborgmester, Morten Thorøe, samt min takketale på vegne af Skibelundforeningen.

Studio 73, Sløjdscenen og Jels Vikingespil opførte uddrag af teaterstykket De Talende Sten, skrevet om Skibelund Krat og de personer, der mindes på stenene i Krattet.

De dygtige ”kunstnere” har desuden opført De Talende Sten over flere aftener og stykket blev vist for ca. 1.200 mennesker. Det var en flot, tankevækkende og uforglemmelig oplevelse.

Folk har fået øje på Skibelund Krat:
De nye tiltag og den meget positive medie og anden omtale af Krattet er helt sikkert også medvirkende til, at der til stadighed er mange besøgende i Krattet.
Genforeningsåret 1920 har naturligvis sat fokus på Skibelund Krat, – et fokus der er fortsat i 2021, hvor et besøg i Krattet var med på flere rejsebureauers program.
Fra Charlotte Hammer har jeg modtager følgende:
Der har fra 10. juli 2018 og til januar 2022 været 12.305 digitale læsere af det, som står på: https://www.visitvejen.dk/visitvejen/planlaeg-din-tur/skibelund-krat-gdk609498. Altså personer, der har været inde og læse. Disse tal omfatter også læsere, som ser produktet på hærvejens eller visitdenmarks hjemmesider.

Dertil kommer, at alle rundvisere har haft mange rundvisninger i løbet af 2021. Hermed en stor tak til jer.

Finn Rasmussen holder styr på foreningens aktivitetskalender. Siden 5. marts 2020 har der været 79 arrangementer i Krattet, heraf 3 bryllupper og nu 19 indlagte fremadrettet. Det viser, at det fungerer fint med kalenderen.

Aktivitetskalenderen bliver langsomt opbygget, og der indmeldes løbende arrangementer til den.
Ifølge Finns statistik er der 20 til 25 besøgende på hjemmesiden dagligt – Pc= 35%, Tablet= 2%, Mobil= 63%, hvor det må formodes, at det er besøgende, der bevæger sig rundt i Krattet.

De sider, der bliver besøgt flittigst er: Modersmålet, Genforeningsstenen og Poul la Cour

De nye Lydfortællinger udført af Storytæller Stine Elmbæk ses under App’en Visit Vejen. Her søger man efter “Skibelund Krat og genforeningen”

Beslutningerne på seneste styregruppemøde i september er, at følgende projekter skal være afsluttet i eftersommeren 2023: I samarbejde med Skibelundforeningen og Vejen Kommune har Mudeaters etableret MTB bane ud fra oplægget, dvs., i den vestlige, sydlige og østlige del af Krattet på en måde, så deres aktiviteter og øvrige besøgende holdes adskilt og ikke forstyrrer hinanden.
Overskydende midler fastholdes til initiativer omkring MTB i forbindelse med en udvidelse af efterskolens arealer som en del af fase 2 i projektet.

Der arbejdes videre med et oplæg til legeområde i et samarbejde med Thomas Dambo. Kunstneren er imidlertid blevet så berømt på sine troldeskulpturer, at han er blevet uaktuel på grund af prisen. De 400.000 kr. fastholdes som ramme til naturlegeområdet vest for festpladsen.
Skibelundforeningen, Vejen Kunst Museum og Vejen Kommune arbejder videre med at finde en god løsning i samarbejde med kunstneren Anne Mette Hjørnholm, som vi var på besigtigelsestur med i Krattet i mandags. Nu venter vi spændt på hendes forslag.

Vedrørende sceneoverdækket har fredningsmyndighederne endnu ikke svaret på den ansøgning, som Vejen Kommune sendte i efteråret.

Hotel Skibelund Krat har fået godkendt hotellets ansøgning om parkering på eget areal.

Jeg håber ikke, at jeg tager munden for fuld, når jeg siger:
”Mit ønske er, når vi i løbet af 2023 bliver færdige med hele fornyelsen, at vi som lodejere kan gå en tur i Krattet og med stolthed tænke ”Nu har vi ført Skibelund Krat tilbage til tidligere storhedstider”. – ” Et fyrtårn i Vejen Kommune”.

Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole:
Efterskolen har planer om at oprette ny fodboldlinje, og ønsker mulighed for udvidelse af både bygninger og anlæg. Udvidelsesplanerne omfatter på kort sigt etablering af 2 nye fodboldbaner (1 kunstgræs, 1 græsbane) med tilhørende lysmaster. Der forventes også etableret 300 – 350 P-pladser.
Skolen er udfordret af den særlige placering ved Skibelund Krat og i Kongeådalen, og der skal i planlægningen tages hensyn til fredskoven, landskabet og det kulturhistoriske miljø.
Derfor har Vejen Kommune igangsat lokalplanlægning for området omkring og vest for Skibelund Efterskole.
Lokalplanen vil sikre, at der i fremtiden vil kunne ske udvidelser af skolens eksisterende bygningsmasse, herunder en ny opvisningshal med omklædning, flere undervisningslokaler, en ny værelsesfløj og lignende.
I løbet af 14 dage forventes det, at Vejen Kommune vil indkalde alle til at komme med ideer og forslag til lokalplanen.

Nye lodejere:
Ida Dahl, Kolstrup Bygade 12, Christiansfeld
Charlotte Blicher-Mathiesen Schmidt, Haderslevvej 5, Skodborg
Egon Fræhr, Esbjergvej 84, Brørup
Mogens Knudsen, Vester Allé 93, Vejen
Klaus Thygesen, Københoved Skovvej 10, Københoved
Tonny Falk-Hansen, Øster Skibelundvej 13, Askov
Rona Møller, Vamdrupvej 11, Skodborg
Nina Pedersen, Havretoften 14, Skodborg
Marianne Stenbæk, Senneville, Canada
Finn Egelund, Thyrasvej 3, Vejen

Fra bestyrelsen skal lyde et stort velkommen i lodejerkredsen.
Samtidig vil bestyrelsen opfordre medlemmerne til at være aktive i forsøget på at få endnu flere lodejere i Skibelundforeningen.


Tak for opbakningen
:
På bestyrelsens vegne vil jeg hermed udtrykke en varm tak til alle kontingentbetalende lodejere, fordi I bakker op omkring Skibelundforeningen og opfordre jer til løbende at følge med på foreningens hjemmeside www.skibelundforeningen.dk.

Samarbejdet i bestyrelsen
:
Jeg vil slutte med at overbringe resten af bestyrelsen en stor og velment tak for det særdeles gode, positive og konstruktive samarbejde og indsatsen i det forløbne år.

 

Dirigenten påpegede det positive i at der var så mange nye lodejere.

Der var bifald til formanden for beretning som dermed godkendtes.