Kunst i krattet

Magnusstenen
Mindestenen er udført af den kendte billedhugger Niels Skovgaard og udført på stedet, hvor stenen er placeret. Stenen er en lokal granitsten fundet på Drostrup mark nord for Vejen. Kunstnerens signatur (NKS) ses temmelig skjult mellem et par af kæmperne på stenens østside.

Da det af politiske grunde var umuligt at rejse stenen tæt ved den oprindelige kampplads, foreslog Ludvig Schrøder, at stenen kunne rejses i Skibelund. Og sådan blev det.
Mindestenen blev afsløret 28. september 1898 på årsdagen for slaget på Lyrskov hede under overværelse af omkring 1.600 mennesker. Stenen forestiller slaget på Lyrskov hede  i år 1043 med kong Magnus i spidsen for sine krigere med bannere og med klokken “Glød” , som kendes fra sagnet om slaget.

I årene efter afsløringen kom der mange langvejs fra for at se Magnusstenen, der regnes for Skibelunds betydeligste kunstværk og ofte er blevet kaldt “Nordens ypperste kunstværk i granit”

Da Magnussten blev afsløret i 1898 var den østlige del af Skibelund Krat endnu ikke tilplantet. Der var derfor fra den høj, hvor stenen er placeret, med en vid udsigt ud over det “tabte land”, Sønderjylland.

Stenen fremkaldte vrede fra tysk side, ikke mindst på grund af inskriptionen på bagsiden: ”Magnus, tvende rigers pryd, unde Gud din kongesjæl at se Nordens grænsepæl atter rykket frem mod syd”.
Magnusstenen blev udbredt i det folkelige Danmark både på postkort og ved, at der blev fremstillet gipsmodeller, som endnu i 1970’erne kunne ses i hjemmene hos gamle folk på egnen. 

Det var i øvrigt hverken første eller sidste gang de tyske myndigheder var vrede over, hvad der foregik i Skibelund. Mest opsigt vakte episoden i 1908, hvor det tyske udenrigsministerium udtrykte bekymring over, at Kong Frederik VIII i forbindelse med en Jyllandsrejse ville besøge krattet. Den tyske note medførte, at det kongelige besøg i Skibelund blev slettet af det officielle program. Men da kongen som planlagt havde overnattet på Askov Højskole, stod han meget tidligt op og travede klokken 6 om morgenen de tre kilometer ned til Skibelund Krat. Her kunne han ikke blot se Magnusstenen, men også det andet kunstværk, ”Modersmålet”, som billedhuggeren Niels Hansen-Jacobsen havde skabt i 1903.

Niels Hansen Jacobsen
Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsens navn er uløseligt forbundet med Skibelund Krat gennem de mange mindesten, som han leverede. Ikke mindst i kraft af Modersmålet og Genforeningsstenen. Tilknytningen blev endnu stærkere ved at hans atelier lå i Krattet fra 1914 til 1938.
Over årene leverede han grav- og mindesten til store dele af landet med et særligt forhold til Sønderjylland. Man finder både hans karakteristiske gravsten og især en række minder over dem, som faldt under 1. verdenskrig. 

Modersmålet viser en stolt og stærk Margrethe I, virkelig ”en højbåren jomfru, en ædel kongebrud”, som støtter sig til digteren Edvard Lembcke (som skrev netop ”Vort modersmål er dejligt”) og historikeren A.D. Jørgensen, mens de alle tre stirrer langt ned over Kongeådalen. Ornamenteringen i dette meget nationale kunstværk er med den karakteristiske jugend-ornamentering præget af samtidig europæisk kunst.  

Modersmålet blev om muligt endnu mere populært end Magnusstenen, og Hansen Jacobsen sagde i 1931 med et stille smil: ”Hvis jeg selv havde fået de penge, der er kommet ind ved salget af Modersmålet på postkort, havde jeg nu været en holden mand”.

I forbindelse med genforeningen var det næsten en selvfølge, at Skibelund også måtte have en genforeningssten.
Man fandt en stor stenblok ved Læborg. Den var så stor, at den blev kløvet i fire stykker, hvoraf den største del blev valgt som Genforeningsstenen. Stenen rejstes på en kæmpehøj østligst i krattet med en vid udsigt over Kongeådalen.

På stenens nordside er Kong Christian den IX og Christian den X`s navnetræk sammen med årstallene 1864 og 1920. På den nogenlunde jævne flade mod vest er indhugget Kaj Hoffmanns vers:
“Sværtid er endt.
Det er plovtid på ny,
Vennetid, Frændetid
Grotid og Gry”.

På nordsiden har Niels Hansen Jacobsen indhugget sin egen genforeningshyldest:
“Mænd fra Vesterhavets kyster
til det stille Ocean
har kæmpet for, at ret bør være magt.
Vi mindes disse Helte.
I vor saga skal det stå:
De frelste hjem til Danmark
vor brødre Sønden å”

Lenticula
 Billedkunstneren Sophie Kalkau besøgte første gang Skibelund Krat i marts 2010. Hun ”faldt pladask for det gådefulde og smukke sted mellem de 17 høje træer – den imaginære kreds.” Kalkau oplevede stedet som bestående af tre kredse – og altså en imaginær – og mente, at ”det kunne være umådeligt smukt, poetisk og betagende gådefuldt med værket Lenticula placeret mellem de 17 høje træer, liggende i skovbunden – to sorte, store mørke drømmeskiver i en imaginær kreds – linser til at se dybt ind og langt ud i universet.

“Skibelund Krat er et meget smukt, æggende sovende sted”. Man får ikke øje på stenene lige med det samme. For Sophie Kalkau har nærmest skruet dem ned i skovbunden. Det er to glatslebne, cirkelrunde sten i sort diabas. De er 170 cm brede og let hvælvede. Kalkau har navngivet dem Lenticula, som ifølge Websters ordbog både kan betyde et udslet på huden, en fregne, og en lille optisk linse.

De to diabas-sten er netop et originalt og fascinerende udslet i skovbunden, og det har været Sophie Kalkaus tanke, at når man først har fået øje på stenene, så kan man sætte sig på dem og lytte til vindens susen eller lægge sig ned og stirre op i trækronerne.

Nu ligger Lenticula dér, hvor Sophie Kalkau forestillede sig det, da hun som en af tolv kunstnere af Statens Kunstfond blev inviteret til at bidrage til projektet ”Kunst langs Hærvejen”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *